Retsvæsnet skal nu tage stilling til Greenpeace-aktionen under klimatopmødet i december, hvor aktivister fra miljøorganisationen sneg sig ind til gallafest og hev et banner frem, hvor der stod "Politicians talk - Leaders Act".
Det oplyser Justitsministeriet, der har givet grønt lys til at anklagemyndigheden kan rejse tiltale mod Greenpeace for husfredskrænkelser mod dronningen.
- Justitsministeriet har tiltrådt, at der efter anklagemyndighedens indstilling rejses tiltale mod en række Greenpeace-aktivister og Greenpeace Nordic for husfredskrænkelser mod dronningen, oplyser ministeriet.
Netop fordi det er majestæten, der ifølge anklagemyndigheden har lidt overlast, så kan straffen for det, Greenpeace selv kalder "gadeteater", stige med indtil det halve.
Husfredskrænkelse straffes som udgangspunkt med bøde eller fængsel op til et halvt år.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker