Gren fra egetræ kvæster to ældre mænd

To ældre mænd er kommet til skade nær Sæby, efter at en tung gren fra et egetræ faldt ned over dem. Den ene er livsfarligt kvæstet, oplyser eb.dk.

Sammen med deres koner sad mændene og drak kaffe i Sæbygaard Skov, da en store gren knækkede og faldt ned over selskabet.

Grenen er flere hundrede kilo tung, og den ene mand lå fastklemt, beretter et øjenvidne til eb.dk.

Ifølge TV2 Nord er mændene henholdsvis 85 og 83 år. Ulykken skete ved 15-tiden fredag eftermiddag.

/ritzau/

Kaffedrikkende ældre mænd ramt af stor gren fra træ ved Sæby. Den ene er alvorligt kvæstet.

Offentliggjort Sidst opdateret