Grill startede brand i sommerhus
Foto: Ilden startede i en grill på terrassen og bredte sig til væg, gavl og tag. Foto: Mogens Warrer
Ilden startede i en grill på terrassen og bredte sig til væg, gavl og tag. Foto: Mogens Warrer
Lolland Brandvæsen fik to alarmer inden for samme minut.
Klokken 19.40 modtog Lolland Brandvæsen to alarmer. Den ene gjaldt brand i et sommerhus på Lærkelunden 31 i Kramnitze, og her rykkede brandfolkene fra Rødby ud, mens brandmændene i Nakskov kørte til en halmbrand på Horslundevej 25 mellem Halsted og Vester Nordlunde.
I Kramnitze var det en grill på en overdækket terrasse der havde antændt sommerhusets trævæg, hvorfra den bredte sig til gavlen og et hjørne af taget, inden ilden blev slukket. Husets beboer slap uskadt fra branden.
På Horslundevej var der ild i tre store halmballer. Der var lavet brandbælte, men der var ingen personer til stede, og da det er ulovligt at brænde af når det er mørkt, gik brandfolkene i gang med at slukke.
Tidligere på aftenen, klokken 18.40, var brandvæsnet fra Nakskov kaldt til Sandby Ældrecenter, hvor den automatiske alarm var udløst. Der var ikke brand.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker