Grimhøj-muslimer beder politiet om hjælp efter trusler
Efter en række truende beskeder rettet mod Grimhøjmoskéen er politiet nu blevet inddraget.
Bestyrelsen for Grimhøjmoskéen har følt sig nødsaget til at kontakte politiet, efter at den har modtaget en række trusler rettet mod moskéen og dens menighed.
Det fortæller metroxpress tirsdag, hvor politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi bekræfter, at man har drøftet situation med bestyrelsen.
- De føler sig ikke truet og ønsker ikke at indgive anmeldelser om truende forhold, men de har påpeget, at de bliver omtalt rigtig, rigtig grimt, og det følger vi med i, siger politikommissæren.
Han vurderer, at det er DR's nylige dokumentar "Den fordømte moské" og islamisternes angreb i Paris, der kan have udløst vreden fra omgivelserne.
- Jeg tror, at mange har ladet deres galde gå ud over dem, siger Allan Aarslev.
De truende beskeder er afleveret via sociale medier i løbet af den seneste uge.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker