GRIS SKUDT PÅ MOTORVEJ
Grisen på billedet har ikke forbindelse til den aktuelle historie. Arkivfoto: Denny Michael Jakobsen
.
En gris faldt tirsdag af en trailer på Sydmotorvejen og skabte fare for både sig selv og trafikken.
En gris blev tirsdag ved middagstid skudt og aflivet af politiet på Sydmotorvejen ved Guldborg.
Politiets vagtchef Jakob Jensen oplyser, at man kort efter klokken 11.30 fik en anmeldelse om, at en gris var faldet af en hestetrailer og nu løb forslået rundt på motorvejen.
Det vides ikke, hvordan grisen kunne slippe ud af traileren, men på grund af autoværnet havde den ikke mulighed for at løbe væk fra vejen.
Efter anmodning fra ejeren blev det derfor besluttet at aflive den, hvorefter en af de tilkaldte betjente skød og dræbte den med sit tjenestevåben.
Det skete både af dyreetiske og trafiksikkerhedsmæssige årsager.
- Ejeren opdagede selv, at den faldt af, og bad om, at den blev skudt, fortæller vagtchef Jakob Jensen.
Der er ikke oplysninger om større trafikale problemer i forbindelse med episoden.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde