Grisebil med 200 dyr væltet - flere grise er døde
Da en lastbil læsset med grise tidligt fredag forlod en ejendom ved Hee, væltede den.
En transport med 200 svin er fredag morgen væltet på Hovrevej nær Hee ved Ringkøbing, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
- Der er flere grise, der er døde, men vi har endnu ikke overblik over, hvor mange det er, fortæller vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Anmeldelsen om den væltede bil løb ind klokken 04.35. Herefter rykkede politi og redningsmandskab ud til stedet.
Simon Skelkjær fortæller, at politiet er på stedet for at håndtere færdslen, mens brandvæsnet står for oprydningen, og dyrlæger tager sig af grisene.
Årsagen til ulykken var fredag morgen ukendt. Men ifølge vagtchefen væltede bilen i forbindelse med, at den kørte ud fra en ejendom.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker