Grisetæer er stort set fjernet fra nordjysk vej
Vejstrækningen mellem Sæby og Støvring er lørdag morgen atter farbar, efter at en lastbil omkring midnat spildte slagteriaffald på strækningen mellem Sæby og Støvring.
Flere bilister havde alarmeret politiet om, at der lå "noget snasket" på kørebanen, fortalte vagtchef ved Nordjyllands Politi Carsten Kjær natten til lørdag til Ritzau.
- Det er en lastbil, der er kørt med griseaffald fra Danish Crown i Sæby. Den har spildt griserester hele vejen ned til Støvring syd for Aalborg. I øjeblikket er man i færd med at fjerne de største stykker, sagde han.
- Det er en lang strækning, så der er mange, der har set noget. Nogle havde set grisetæer og underben, fortalte han.
Lastbilen kørte også igennem Limfjordstunnelen, hvis ene tunnelrør lørdag morgen en overgang var spærret på grund af rensningsarbejdet. I alt skal Vejdirektoratet rense omkring 70 kilometer vej.
Ved 09-tiden lørdag morgen var stort set hele strækningen renset og farbar.
- Der er ryddet op til omkring 10 kilometer syd for Aalborg, så man mangler kun 10 kilometer mere, siger vagtchef Henrik Beck.
Man kan godt køre forbi det sted, hvor der renses, men det skal ske med lav hastighed, skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker