Groft indbrud på Hotel Falster
Tyven havde medbragt nogle fliser til at smadre ruderne med. Hoteldirektør Tina Vindfeldt Jensen undrer sig over, hvad en tyv regner med at finde i et tomt hotelværelse. Foto: Erik Holm
Erik Holm
Tyv ødelagde seks værelser natten til mandag.
Hvad er der at stjæle fra tomme hotelværelser? Ikke ret meget, medmindre man går efter nogle tv-apparater med et par år på bagen.
Så hvad, en tyv havde til hensigt ved et indbrud på Hotel Falster i Nykøbing natten til mandag, står hen i det uvisse. Men en kendsgerning er det, at der er ødelagt seks hotelværelser.
I det værelse i stueetagen, hvor tyven er kommet ind, er vinduerne smadret med nogle medbragte fliser - og glasskår har ødelagt senge og gulvtæpper.
Derfra er tyven gået op på førstesalen, hvor han på værelser har sparket dørene godt og grundigt ind, så karmene er røget med.
- Det er ikke til at vide, hvad han har villet stjæle fra tomme hotelværelser. Men det er meget irriterende med alt det meningsløse hærværk, siger hoteldirektør Tina Vindfeldt Jensen.
Indbruddet blev opdaget ved tre-tiden natten til mandag. Larmen blev hørt af nogle gæster, som ringede til politiet.
Da politifolkene rundede hjørnet ved hotellet, så de en mand løbe væk, men de fik ikke fat i ham.
Der er sket skader for mange penge. Hvor mange ved Tina Vindfeldt Jensen endnu ikke. Men hun ved, at der er seks ugers leveringstid på branddørene.
- Så er det jo godt, at vi ikke står og mangler de værelser i aften, lyder det galgenhumoristisk fra hoteldirektøren, der er glad for, at tyven ikke forsøgte at komme ind i et af de få beboede værelser.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde