At der er opstået en meget rå og afstumpet tone i danske arresthuse fremgår tydeligt af anklageskriftet i en sag mod to unge mænd på 20 og 21 år, der skal stå for en dommer i en domsmandssag lige efter nytår for rå og brutal vold mod en anden indsat i Nakskov Arrest 9. september sidste år.
Søndag midt på eftermiddagen opsøgte de to tiltalte mænd en 30-årig mand i hans celle i arresten.
Ifølge anklageskriftet til sagen i Retten i Nykøbing F. 3. januar opsøgte de to mænd den 30-årige i hans celle efter indbyrdes aftale. Den 21-årige pressede og fastholdt den 30-årige ind over sengen i cellen, så han slog hovedet mod radiatoren og efterfølgende stak han to gange en fjernbetjening til et tv op i anus, mens den 22-årige holdt vagt i døren, så fængselspersonalet ikke kunne gribe ind.
Den ene af de to tiltalte har ifølge politiet banderaltioner, mens den anden ikke har.
Motivet til overfaldet har ifølge politiet heller ikke noget med bandekriminalitet at gøre.
Efter episoden blev de to tiltalte flyttet til andre arresthuse, men det ganske alvorlige overfald får yderligere konsekvenser. Sagen har sammen med andre grove episoder fået arrethusene på hele Sjælland og Lolland-Falster til at skærpe reglerne.
Disse indføres ved årsskiftet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde