Groft røveri i Nakskov
Arkivfoto
Fire unge mænd på 17 og 19 år sigtet for groft røveri i Nakskov
1.-2.august sidste år var en yderst usædvanlig dramatisk weekend i Nakskov. Fredag aften blev en mand kørt ihjel på Tollesensvej på vej hjem fra aftenåbent af en stadig ukendt lastbilchauffør. Tidligt lørdag morgen blev en 16-årig dreng og en 28-årig flugtfange anholdt i Rosnæs-kvarteret efter grove hjemmerøverier i Søllested og Sakskøbing.
Senere samme dag omkom en 57-årig mand under en fisketur på Nakskov Fjord, og om natten indebrændte en 57-årig mand i en lejlighed i Havnegade efter rygning.
Der er således mange grunde til, at et udsædvanligt groft røveri mod en beruset mand ved pengeautomaten i Sparekassen Lolland i Nygade i Nakskov slet ikke nåede frem til omtale i avisens spalter. Det skete først næsten et halvt år senere og kun i sporadiske vendinger, da fire unge mænd i januar blev anholdt, sigtet og varetægtsfængslet for røveriet. Men oplysningerne om omstændighederne ved det grove røveri var stadigt sparsomme, da grundlovsforhørene alle blev holdt for lukkede døre af hensyn til sagens opklaring.
Derfor var med spænding set frem til ,at sagens sammenhæng blev bragt for dagens lys, da tre af de fire unge mænd fra Nakskov og Holeby på 17 og 19 åer i går blev fremstillet i et retsmøde med henblik på en tilståelsessag. Men det blev langt fra tilfældet.
En 19-årig kunne erkende, at han alene havde lavet røveriet. En anden 19-årig nægtede alt, mens den tredje, en 17-årig fra Holeby. Gennem sin forsvarer erkendte at de havde begået røveriet for 1.000 kroner i fællesskab.
Da afhøringen af den 17-årige indledtes havde han dog ikke sagt mange sætninger før det stod klart, at han på ingen måde erkendte forløbet ifølge retsmødebegæringen. Herefter begærede anklager , politifuldmægtig Søs Nedergaard, sagen udsat.
Den vil senere blive kørt som en domsmandsag.
Den berusede mand blev slået omkuld med en flaske, da han havde rykket sin PIN-kode og frarøvet 1.000 kroner. Dna-spor bragte senere politiet på sporet af gerningsmændene.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker