Det er tilsyneladende ikke kun i Iran, at man oplever uroligheder forud for 31-års-dagen for den islamiske revolution. Også i København blev utilfredsheden med det iranske styre markeret søndag, da unge kastede grøn maling på muren ind til det iranske konsulat i København.
- Vi har skærpet tilsynet med konsulatet, og vores patrulje derude ser to biler køre fra stedet i stor hast og konstaterer efterfølgende, at der er smidt grøn maling på facaden. De to svensk indregistrerede biler bliver derefter standset på Østerbrogade, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi.
Politiet har anholdt i alt otte personer i de to biler. Ifølge politiets foreløbige oplysninger er der tale om unge anden generationsindvandrere fra Sverige.
- Der er vores antagelse, at der er tale om politisk hærværk, og det ser vi meget alvorligt på. Vi har en særlig forpligtelse til at beskytte udenlandske repræsentationer i Danmark, siger den centrale vagtleder ved Københavns Politi.
Den grønne farve er blevet et symbol på opslutning bag protesterne mod den siddende regering siden landets kontroversielle præsidentvalg i juni sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned