Grønlandsk familie får urne stjålet i København
Der er tale om en hvid urne. Den ser dog ikke nødvendigvis ud som den på billedet. Der er tale om et arkivfoto. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Sikkerninnguaq Heilmann skal efter planen begrave sin mors aske i Nuuk torsdag, men har fået urnen stjålet.
En grønlandsk familie er endt i en desperat situation efter et bilindbrud natten til onsdag.
På Facebook skriver Sikkerninnguaq Heilmann, at urnen med hendes mors aske er væk efter indbruddet, der skete på Vodroffsvej på Frederiksberg.
Til det grønlandske medie Sermitsiaq.ag fortæller Heilmann, at familien har været i kontakt med en nærliggende kiosk, der har overvågningsbilleder. På dem kan man se urnen blive placeret på fortovet efter indbruddet.
Indbrudstyvene tog tilsyneladende ikke urnen med sig, men det har andre så gjort, er formodningen. Politiet er nu ved at undersøge sagen, lyder det.
Sikkerninnguaq Heilmann og hendes familie skal efter planen rejse til Grønland torsdag, hvor morens aske skal begraves i Nuuk.
I opslaget på Facebook opfordrer Heilmann til at aflevere urnen tilbage, hvis man har set den eller kender til den.
Personen, der eventuelt gør det, vil ikke blive meldt til politiet, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker