Grove ord om dommer koster Brixtofte 10.000 kroner
Foto: Claus Bech /Scanpix
Claus Bech /Scanpix
Tidligere Farum-borgmester Peter Brixtofte idømmes 10 dagbøder á 1000 kroner for at kalde en dommer for "yderliggående nationalist".
Det fastslår Højesteret torsdag i sagen om eks-borgmesterens ærekrænkende udtalelser.
Højesteret mener - ligesom byretten og landsretten - at Brixtofte er skyldig i at have brugt alt for grove ord om den dommer, der i første omgang var med til at finde ham skyldig i embedsmisbrug og mandatsvig.
De grove udtalelser faldt i et mere end syv minutter langt interview på TV2 News i oktober 2009.
Her gik Brixtofte til angreb på dommeren, der som retsformand afsagde dom over ham i Hillerød i april 2007.
For eksempel kaldte Brixtofte den nu pensionerede dommer Peter Garde for "en yderliggående nationalist", ligesom han påstod, at dommeren havde været ude på et politisk hævntogt.
Brixtofte mente, at der lå usaglige politiske hensyn bag domfældelsen.
Eks-borgmesterens beskyldning er så alvorlig, at den kunne have kostet dommer Garde sin stilling - hvis den vel at mærke var korrekt.
Under sagen har Brixtofte hævdet, at han på grund af menneskerettighedskonventionen var berettiget til at komme med det hårde udfald.
Dog fastslår Højesteret nu endeligt, at den tidligere borgmester har overtrådt straffelovens bestemmelse om æreskrænkelse.
Dermed har Højesteret også stadfæstet afgørelsen fra både Retten i Lyngby og Østre Landsret, som tidligere har idømt eks-borgmesteren samme straf.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker