Grundlovsforhør for lukkede døre

En person blev fredag formiddag fremstillet i lukket grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

En person blev anholdt torsdag og fremstillet i lukket grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing fredag formiddag. De eneste oplysninger om sagen det er lykkedes at få fra politiet er, at sagen handler om organiseret kriminalitet.

Og hemmeligholdelsen af sagen sker af hensyn til sagens efterforskning.

Det er derfor ikke oplyst, hvorfra den anholdte er, hvornår vedkommende blev anholdt og hvad personen er sigtet for.