Grundstødt containerskib i Lillebælt trækkes fri i weekenden
Skibet, der stødte på grund ved Strib, ventes fritrukket lør- eller søndag, når rederiet har godkendt plan, oplyser Fyns Politi lørdag. Politeit har også udsendt et billede af det 100 meter lange skib. Foto: Fyns Politi/Free
Kaptajnen på det skib, der natten til fredag stødte på grund, sigtes for spiritussejlads. Han er løsladt igen.
Et tysk containerskib, der natten til fredag stødte på grund i Lillebælt, ventes at blive trukket fri lørdag eller søndag.
Det oplyser Fyns Politi lørdag formiddag.
- Skibet på grund ved Strib ventes fritrukket lør- eller søndag, når rederiet har godkendt plan, skriver politiet på Twitter.
Der er også et miljøskib i området, men ingen tegn på lækage fra det 100 meter lange containerskib.
Skibets kaptajn, som blev anholdt fredag, er blevet løsladt igen. Han er dog sigtet for spiritussejlads og for ikke at anmelde grundstødning.
Retten afgør i januar straf og frakendelse, oplyser politiet.
Politiet fik anmeldelsen om det grundstødte skib klokken 02.10 natten til fredag fra Forsvarets farvandsovervågningsenhed Maritime Assistance Service.
Skibet var gået på grund cirka 200 meter nordøst for Strib på Fyn.
På baggrund af omstændighederne ved grundstødningen - navnlig skibets sejlmønster - fattede politiet mistanke om, at der kunne være tale om spiritussejlads.
Ifølge Fredericia Dagblad er der tale om skibet "Ragna". Det er 100 meter langt og 19 meter bredt.
Skibet var kort inden grundstødningen sejlet fra havnen i Fredericia, hvor det havde opholdt sig for at losse og laste containere.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker