Grupper sloges med bats

Kort før klokken 19.00 blev politiet tilkaldt til Kringelborg Allé i Nykøbing, hvor en gruppe unge mænd ifølge vidner sloges med baseball bats. Da politiet ankom, mødte de tre unge mænd fra  lokalområdet, men de kunne ikke umiddelbart konstatere, hvad der var sket.
 
Blot en halv time senere fik politiet endnu en anmeldelse om, at der på Banegårdspladsen i Nykøbing var nogle unge, der var i færd med at smadre ruderne på en række biler - også med baseball bats. Her fik politiet fat i en gruppe mænd fra henholdsvis Brøndby Strand og Tingbjerg.
 
Grundet brugen af bates og det korte tidsrum har de to episoder ifølge politiet formentlig en forbindelse. Ifølge Steen von Würden fra lokalpolitiet i Nykøbing er der sandsynligvis tale om to grupperinger, der har et udestående.

 

Foto: Foto: Claus Hansen (arkiv)

Politiet i Nykøbing formoder, at det var et udestående mellem to grupperinger, der mandag aften var årsag til to episoder, hvor unge sloges med bats.

Offentliggjort Sidst opdateret