Grus sikrer vejene i København efter oliespild
Der er ikke længere glat efter olie på de københavnske veje, oplyser Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi. Foto: Colourbox
Colourbox
En særlig type grus betyder, at københavnske bilister ikke længere skal frygte olieglatte veje.
Der er ikke længere glat efter olie på de københavnske veje.
Det oplyser Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi.
- Brandvæsenet har smidt "kattegrus" ud, så der er ikke længere glat, siger han omkring klokken 17.30.
"Kattegrus" er en særlig type grus, der suger stoffer som eksempelvis olie op.
Det var formentlig en tankvogn, der lækkede og gjorde vejene "spejlglatte", fortalte vagtchefen tidligere lørdag.
Olieudslippet menes at være begyndt omkring Tivoli Hotel. Der var olie på vejbanen fra Kalvebod Brygge over Rysensteensgade til H.C. Andersens Boulevard.
Derfra gik ruten over Langebro til Stadsgraven, Vermlandsgade mod Prøvestenen hen til Kløvermarksvej til Forlandet og Refshalevej.
Der har tidlig lørdag eftermiddag været enkelte færdselsuheld. Ingen er dog kommet til skade.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde