Gylle- og olieudslip i Søllested

Foto: Mogens Warrer

Lolland Brandvæsen har to gange været i Søllested i går for at rense op efter dels et gyllespild i hovedgaden og dels en lækket olietank.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brandvæsenet fra Nakskov blev tilkaldt klokken 8.40, da det blev konstateret at en vogn havde spildt gylle i hovedgaden. En tankvogn blev rekvireret for at spule gyllen væk.

Ved 16-tiden blev brandvæsenet igen rekvireret til et olieudslip fra en tank på adressen Rødbyvej 20 syd for Søllested. Her havde der været indbrud og cirka 300 liter var suget op fra en olietank på stedet. Det havde olietyven ikke meget glæde af, da det meste af olien var løbet ud på gårdspladsen og oprydningen tog et par timer. Kommunens miljøteam blev tilkaldt for at afslutte sagen.