Gymnasium evakueret efter fund af krystalliseret æter i kemilokale
Rullemarie skal fredag undersøge kemilokale på gymnasium i Holbæk for krystalliseret æter, der kan eksplodere.
Fredag formiddag blev Slotshaven Gymnasium i Holbæk evakueret, da der blev fundet et stof, der muligvis kan eksplodere, i gymnasiets kemilokale. Det skriver Sjællandske Nyheder.
Til B.T. fortæller Charlotte Tornquist, der er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, at der er tale om krystalliseret æter.
- Vi fik en anmeldelse 10.57 om, at noget æter skulle have krystalliseret sig, og det kan være eksplosivt, siger hun.
Det meste af skolen er genåbnet, bortset fra den del af skolen, hvor kemilokalet ligger. Her afventer man, at den fjernstyrede robot rullemarie skal undersøge stoffet.
Der går normalt 600 elever på gymnasiet, fredag var der dog kun omkring 250 introelever, der lige er startet. Resten af eleverne kommer først fra sommerferie mandag.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne ved hændelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker