Gynækolog dømt for at belure steddatter
En gynækolog er blevet kendt skyldig i at have krænket to steddøtre. Den ene blev befølt, og den anden blev beluret.
Østre Landsret i Odense har onsdag idømt den 57-årige mand 60 dages ubetinget fængsel, skriver fyens.dk.
Lægen har erkendt, at han satte et spionkamera op i husets badeværelse, så han kunne se sin 17-årige steddatter nøgen.
Men han har afvist at have befamlet en anden steddatter på balder og bryster gennem en årrække.
Oveni fængselsopholdet har landsretten efterkommet anklagemyndighedens krav om en yderligere sanktion.
I det næste år må han ikke have med børn under 18 år at gøre hverken i sit erhverv eller i forbindelse med eventuelle tillidsposter i fritiden, skriver fyens.dk.
Da byretten behandlede sagen i februar i år, lød dommen på 30 dages ubetinget fængsel. Ved den lejlighed blev han frifundet for at have befølt den ene datter, men landsretten bedømmer altså sagen anderledes.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker