Hells Angels' rockerfest i Odense lørdag forløb stille og roligt. Den frygtede uro udeblev, og politiet måtte kun skride til tre anholdelser for knive og lidt hash.
De anholdte er alle løsladt igen, og sagerne er blevet klaret med straksbøder.
- Festen forløb stille og roligt. De har været klar over, at vi var talstærkt til stede, siger vagtchef Jesper Fält, Fyns Politi.
Politiet lagde lørdag middag en jernring omkring Hells Angels' klubhus på Petersmindevej i Odense, der var ramme om festen, hvor HA'erne og støttegruppen AK81 fejrede 15 års fødselsdag i Odense.
For at hindre uro mellem HA'erne og rivaliserende bandefolk fra Bandidos eller indvandrergrupper fra Vollsmose har politiet oprettet visitationszone i et større område af Odense.
Alle besøgende blev bedt om legitimation og visiteret af politiet, inden de blev sluppet ind til festen i klubhuset.
Festen tiltrak rockersympatisører fra Letland, Estland, Holland og Polen. To af de anholdte var polske rockere, der havde overtrådt knivforbuddet.
Den tredje anholdte var ifølge politiet en pige fra Jylland, der havde hash på sig.
Politiet skønner, at festen - da der var flest - samlede 450 personer.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde