HA-veteran kørte med stoffer til AK81'er

En gammel kending røg i fælden, da Fyns Politi snuppede en 51-årig mand fra Hells Angels i Kolding.

Den aldrende HA-rocker blev anholdt med godt 100 gram kokain og en mindre mængde amfetamin, som han ifølge politiet skulle overdrage til et 33-årigt medlem af støttegruppen AK81.

- Vi er meget tilfredse med anholdelsen, siger vicepolitikommissær Ulrik Lorenzen.

Fyns Politi har gennem den senere tid har haft held til at snuppe flere fra kernen i den organiserede kriminalitet på og omkring Fyn.

Både den 51-årige rocker, der normalt er bosat i England, og det koldingensiske medlem af AK81 blev torsdag varetægtsfængslet for fire uger.

/ritzau/

Et 51-årigt fuldgyldigt medlem af Hells Angels kørte stoffer til en AK81'er i Kolding. Begge mænd er nu fængslet

Offentliggjort Sidst opdateret