Hadeopgør antændte fodboldfans: Flere blev sigtet
Politiet var synligt til stede omkring banegården i Nykøbing fredag aften for at sikre, at alle kom sikkert og roligt hjem fra fodboldkampen mellem Nykøbing FC og Næstved. Foto: Jan Schmidt
.
Fredag aften blev flere unge mænd sigtet for at bryde loven i Nykøbing efter afviklingen af fodboldkampen mellem Nykøbing FC og Næstved.
Det blev ikke den aften, det lokale fodboldflagskib Nykøbing FC havde drømt om, da fjenderne fra Næstved fredag gæstede Nykøbing i 2. division.
0-2 tabte NFC - og det var ikke kun på banen, der var problemer. Politiet havde på forhånd bemærket kampen og var talstærkt til stede i bybilledet i forbindelse med kampen.
Rivalopgøret tiltrak da også en del tilskuere, og det var ikke dem alle, der opførte sig ordentligt. I nærheden af stadion, på Poul Martin Møllersvej, optrådte en 19-årig mand fra Slagelse maskeret med en elefanthue, hvor han også fyrede et romerlys af.
Politiet nåede dog at få fat i den unge mand, der blev sigtet for både at overtræde fyrværkeriloven og maskeringsforbuddet. Men han var ikke den eneste, der bragede sig ind i ordensmagtens bevidsthed.
På Brovejen nær banegården var der en 18-årig gæst fra Næstved, der affyrede et bomberør. Det er også i strid med fyrværkeriloven, og derfor blev også den 18-årige sigtet for at overtræde loven, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker