Hæren sprænger gammel granat i luften
Foto: søRen Bidstrup /Scanpix
søRen Bidstrup /Scanpix
Hærens ammunitionsryddere har sprængt en gammel granat, der efter den blev fundet onsdag formiddag gav problemer for trafikken syd for Hillerød.
Det var vejarbejdere, der var i færd med at grave en ny rundkørsel, som kontaktede politiet, da de opdagede granaten.
- Man har ved noget gravearbejde ved en rundkørsel fundet en granatlignende genstand, siger politiets talsmand, Henrik Suhr.
Derfor satte politiet afspærringer op ved Roskildevej og Overdrevsvejen. Og det gav kødannelse nogle steder.
Nogle bilister blæste dog på afspærringen og kørte frem alligevel. Men den slags manøvrer giver et efterspil.
- De bliver alle skrevet for forseelsen, siger Henrik Suhr.
Arbejderne på stedet blev evakueret, og det samme gjorde nogle personer, som opholdt sig i en nærliggende kursusejendom.
Politiet tilkaldte hærens ammunitionsryddere, og de sprængte granaten ved 10.30-tiden. Derefter blev der igen åbnet for trafik
- Muligvis har granaten været i et læs grus, men vi ved det ikke, siger Henrik Suhr.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker