Hærværk endte med knivstik i Holstebro
En 27-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet til 2. juni i en sag, hvor han er sigtet for grov vold efter et knivstik. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En mand blev lørdag stukket med kniv i Holstebro. Han er uden for livsfare.
En 27-årig mand er søndag blevet varetægtsfængslet til 2. juni i en sag, hvor han er sigtet for grov vold efter et knivstik.
Det oplyser Anders Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Manden er sigtet for at have stukket en 25-årig mand med en kniv i maven efter et skænderi på Mads Clausens Vej lørdag aften, hvor begge parter bor.
Den 27-årige erkender de faktiske omstændigheder, men det vides ikke, hvordan han forholder sig til den reelle sigtelse.
Det 25-årige offer er uden for livsfare.
Sagen startede med, at den 27-årige begik hærværk lørdag formiddag mod mandens bolig på Mads Clausens Vej.
- Da den 25-årige mand påtalte hærværket over for den 27-årige, rettede hans sin vrede mod ham og stak ham i maven med en kniv, fortalte vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi Anders Olesen tidligere til TV MidtVest.
Den 25-årige blev bragt til sygehuset i Herning. Det var her, at politiet blev gjort opmærksom på stikkeriet. Herefter kørte en patrulje ud til Mads Clausens Vej, hvor den 27-årige mand blev anholdt.
Vagtchef Anders Olesen ved ikke, om varetægtsfængslingen er blevet kæret til landsretten.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker