Hærværk førte til vold

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Ældre mand slog ung pige efter hærværkssag.

Offentliggjort Sidst opdateret

En sag om hærværk på havnen i Nysted førte lørdag aften til vold mod en 17-årig pige.

Omkring klokken 20.40 blev politiet kaldt til Strandvejen i Nysted.
Her havde der været hærværk mod handicaptoiletterne, hvor der var sat ild i en papirkurv på stedet.

Ilden i papirkurven blev dog hurtigt slukket, oplyser politiet i Nykøbing.

Der var mistanke til nogle unge, der var i nærheden. De blev derfor opsøgt af en 73-årig mand, og han gav en af de unge, en 17-årig pige, en lussing.

Den 73-årige mand blev derefter af politiet sigtet for vold mod pigen.