Hærværk mod biler og smadrede ruder
Hærværket gik blandt andet ud over det lokale bibliotek. Arkivfoto Foto: Per Klaaby
Per Klaaby
Erkendte at have lavet hærværk på fire biler og smadret ruder i to bygninger.
Politiet fik natten til i dag fredag klokken et en anmeldelse om, at en 18-årig mand havde begået hærværk i Nysted på nogle biler.
En af de bilejere, det var gået ud over, tilbageholdte den 18-årige, som havde smadret venstre sidespejl på anmelderens bil og lavet en del ridser i lakken.
Den unge mand blev anholdt af en politipatrulje på parkeringspladsen til Netto i Nysted en halv time efter anmeldelsen.
Den 18-årige, der stammer fra Nysted, erkendte, at have begået hærværket, da politiet udspurgte ham, og han fortalte i samme ombæring, at han også havde lavet hærværk på fire biler, der holdt parkeret i Ny Østergade og i Adelgade.
Derudover havde den 18-årige også smadret syv ruder på den gamle stationsbygning i Nysted og smadret en rude ind til Nysted Bibliotek, oplyser lokalpolitiet.
Den 18-årige blev derfor med det samme sigtet for de mange tilfælde af hærværk. Derefter blev han kørt til behandling på skadestuen for nogle snitsår. Han blev løsladt igen tidligt fredag morgen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker