De beboere, der natten til torsdag havde valgt at parkere deres biler på Toftevangen i Helsinge, vågnede torsdag op til en grim overraskelse.
I ly af natten har en eller flere ukendte gerningsmænd nemlig udsat en stribe biler på parkeringspladsen for hærværk.
- Vi får en anmeldelse fra en mand, der står tidligt op for at tage på arbejde. Da han skal sætte sig ind i sin bil klokken 3.35, opdager han, at det ene dæk er sprættet op, fortæller funktionsleder Christian Have på Nordsjællands Politis Station Midt i Hillerød.
Manden opdagede hurtigt, at det ikke kun var hans bil, som hærværket var gået ud over. Hærværksmændene havde nemlig ladet deres ugerninger gå ud over hele 15 biler.
- Da han får set sig om, opdager han, at dækkende på alle biler på parkeringspladsen er blevet skåret op. På nogle biler er det bare et dæk, på andre er det flere, fortæller Christian Have.
Indtil videre har politiet ikke hørt fra nogen, som har set hærværksmændene, og man har ingen idé om, hvem der kan stå bag.
- Vi vil naturligvis gerne høre fra borgere, som har set noget, siger Christian Have.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker