En 60-årig mand blev lørdag aften udsat for et røveri, da tre mænd trængte ind i hans lejlighed i Havevang i Holbæk.
Mændene truede med en pistol og slap af sted med mandens mobiltelefon, nogle cigaretter og en walkman. Politiet mener imidlertid ikke, at der er tale om et egentligt hjemmerøveri, men at der kan ligge en eller anden konflikt bag.
- Politiets efterforskning tyder på, at det ikke var helt tilfældigt, at de tre kom ind i lejligheden, blandt andet nævnte de et navn, siger kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen, Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden har fortalt, at røverne truede med en sort pistol. Politiet ved ikke, om der er tale om en ægte pistol eller om en attrap.
Han har beskrevet mændene som udenlandske af udseende og iført mørkt tøj med hætter.
Lokalpolitiet i Holbæk undersøger nu sagen nærmere og vil gerne tale med vidner, der har oplysninger i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker