Hævede 36.000 på stjålet kort

Arkivfoto Foto: ©Jan Knudsen

Stjal hævekort på skole og hævede 36.000 kroner.

Offentliggjort Sidst opdateret

I løbet af skoledagen torsdag har nogen været inde på det uaflåste lærerværelse på Ravnsborgskolen i Horslunde. Fra en rygsæk, som tilhører en 50-årig kvinde fra Søllested, er en sort damepung af mærket Wenger stjålet.

Pungen indeholdt diverse personlige papirer, et årskort til Disneyland i Paris, 750 kroner samt et hævekort. På det er der siden hævet 36.000 kroner, oplyser lokalpolitiet, der nu skal i gang med at kigge på optagelser fra overvågningskameraer.