Halmbrand efterforsket som påsat

Arkivfoto Foto: Claus Hansen

Tidligt fredag morgen blev brandvæsnet kaldt ud til brændende bigballer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kort før klokken 6.30 fredag morgen blev Lolland-Falster Brandvæsen kaldt ud til seks bigballer, som stod i brand på en mark på Vennerslundsvej tæt ved godset Vennerslund.

Bigballerne stod cirka 10 meter inde på marken, oplyser lokalpolitiet, som efterforsker branden som påsat.

Mens brandvæsnet fik branden under kontrol, sendte politiet en hundepatrulje til stedet, for at søge efter eventuelle spor efter en brandstifter. Dog uden resultat.