Han manglede både kørekort og en vigtig wire
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
Det viste sig, at der var flere ting, som ikke var i orden, da politiet rutinemæssigt standsede en varebil ved færgerne i Rødbyhavn.
En 36-årig udenlandsk mand havde måske haft lidt for travlt med at komme ud af døren, da han satte sig ind i sin varebil og satte kursen mod Danmark.
Han havde nemlig glemt at få nogle vigtige ting med på turen.
Manden blev standset af myndighederne i indrejsefeltet ved færgerne i Rødbyhavn torsdag eftermiddag kort før klokken 15.30 i forbindelse med en rutinemæssig kontrol.
Men da han skulle vise sit kørekort, kunne han ikke finde det, og varebilens registreringsattest havde han heller ikke med.
Varebilen havde spændt en påhængsvogn efter sig, men også her manglede der en væsentlig ting: Den lovpligtige sprængwire, som skal sikre, at påhængsvognen standser, hvis den ryger af trækket, var der nemlig ikke.
Det endte derfor med, at manden blev sigtet for alle tre overtrædelser, oplyser politiet i dets døgnrapport.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde