Tre år efter tiltalen mod den tidligere direktør og ejer af håndboldklubben Aalborg DH har Nordjyllands Politi besluttet at lade sagen falde. Dermed er eksdirektøren renset for en mistanke om momssvindel til omkring en million kroner.
- Han er ovenud lykkelig, siger mandens advokat, Michael Juul Eriksen.
Politiet indledte sagen om håndboldklubbens regnskaber tilbage i 2004. Den tidligere direktør blev siden tiltalt for at ville snyde statskassen for omkring en million kroner via momssvindel.
Sagen samlede bunker af støv, idet en regnskabsekspert brugte lang tid på at kulegrave regnskaberne. Det er syn- og skønsmandens rapport, som nu har ført til, at sagen afsluttes af Nordjyllands Politi, oplyser Michael Juul Eriksen.
- Jeg har hele tiden ment, at det hele skyldtes en bogholderifejl, siger advokaten.
Undervejs har både politiet og Retten i Aalborg afvist at kunne klandres for den langvarige sagsbehandling. Politiet gjorde gældende, at forsvareren havde kontakten til syn- og skønsmanden, hvilket dog undrede Aalborgs retspræsident, Christian Lundblad, idet politiet normalt har til opgave at oplyse en sag.
- Det er den ældste verserende sag her ved embedet, og det er ikke noget, vi er stolte af, sagde retspræsidenten tilbage i august.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker