Det lykkedes den kendte håndboldkommentator Per Skaarup, som også er skolelærer, at få omstødt en dom for vold i Østre Landsret, hvor han tirsdag blev frifundet.
Per Skaarup blev i sommer i Københavns Byret idømt 30 dages betinget fængsel for vold mod en 16-årig skoleelev fra Ballerup, som han var lærer for. Han ankede dommen på stedet og er nu endeligt frifundet.
Byretsdommen gik på, at han slog den 16-årige med flad hånd, men i dommen blev det understreget, at lussingerne ikke var faldet med stor kraft, og at den 16-årige og en kammerat havde optrådt meget provokerende under en tur til Orlogsmuseet i København i januar. De to elever kedede sig angiveligt så gudsjammerligt, at de gav sig til at lege med en elevator, hvilket Skaarup til sidst satte en stopper for.
Per Skaarup fortsatte som lærer på skolen i Ballerup, der er målrettet børn med adfærdsvanskeligheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker