Håndboldtræner anklages for at krænke 20 små piger
En træner og pædagog er tiltalt for at have krænket piger i Odense i alderen seks til ni år fra 2007 til 2015.
En 55-årig håndboldtræner er tiltalt for i alt 20 tilfælde af blufærdighedskrænkelse mod piger i alderen seks til ni år.
Det skriver TV2 Fyn, der er i besiddelse af anklageskriftet mod træneren.
Den 55-årige mand var ansat i en SFO i det nordlige Odense, og han har også været træner i den lokale håndboldklub.
Krænkelserne er ifølge anklageskriftet foregået i perioden 1. august 2007 til 31. december 2015.
Ved alle 20 sager er pigerne blevet krænket i SFO'en. I to tilfælde er det foregået i forbindelse med aktiviteter håndboldklubben og i et tilfælde er det foregået i trænerens hjem.
Manden skal have befølt pigerne udenpå og under tøjet, på bryst, mave og i skridtet. Han er også tiltalt for i flere tilfælde at have kysset pigerne med tungekys.
I et tilfælde anklages han også for gentagne gange at have anbragt en piges hånd på sit lem uden på bukserne.
Der har tidligere været en lignende sag mod den 55-årige, men dengang blev han frikendt.
- Vi har nu sendt en indstilling til statsadvokaten med en anmodning om, at den sag genoptages, siger anklager Maria Fanø-Fredeløkke til TV2 Fyn.
Anklagemyndigheden kræver den 55-årige idømt fængselsstraf. Desuden kræves det, at han frakendes retten til at arbejde med børn og unge under 18 år.
Sagen begynder ved Retten i Odense 23. november.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde