Handel endte i håndgemæng

Foto: Anders Knudsen

En motorcykelhandel kørte af sporet og udviklede sig til vold.

Offentliggjort Sidst opdateret

To mænd var mandag eftermiddag i slåskamp på færgehavnen i Tårs.

En handel med en motorcykel var gået i vasken. Det gjorde den mulige køber, en 43-årig mand fra Odense, så ophidset, at han slog og sparkede på sælgeren, en 45-årig mand fra Nakskov.

Den 43-årige ramte også den 45-årige med en styrthjelm.

Da politiet ankom til stedet, blev den 43-årige sigtet for vold. Hans kæreste, en 25-årig kvinde fra Ørbæk, blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, da hun havde en peberspray i lommen.