Handelshøjskolen i Aarhus udsat for bombetrussel

Handelshøjskolen i Aarhus har mandag eftermiddag endnu en gang modtaget en bombetrussel, og alle er blevet evakueret, oplyser Østjyllands Politi.

Offentliggjort Sidst opdateret

For bare en uge siden modtog et kommunalt kontor i Viby ved Aarhus også en bombetrussel.

Den 26. oktober modtog den selvsamme handelshøjskole, der hører under Aarhus Universitet, et brev med en bombetrussel.

- Jaja, vi tager den sgu lige igen. Bombetrussel mod Aarhus Universitet. Det er altså ved at blive en dårlig vane her i byen, skriver Michael Sten Jensen på det sociale medie Twitter.

/ritzau/