Handelsskole bortviser to elever efter uro
Århus Købmandsskole har besluttet at bortvise to 17-årige studerende, som mandag overfaldt en medstuderende. Det oplyser skolen i en pressemeddelelse.
Skolen har i årevis haft en nultolerancepolitik i forhold til overtrædelse af skolens ordensregler, og det betyder, at voldelig adfærd straffes med bortvisning.
Østjyllands Politi måtte mandag to gange rykke ud til Aarhus Købmandsskole på Sønderhøj i Viby.
Efter episoden, hvor en elev blev overfaldet, dukkede flere personer op, som ikke har noget med skolen at gøre. To gange blev politiet tilkaldt og ni blev anholdt - herunder de to 17-årige.
- Forældre, elever lærere, ansatte og deres familier kan være trygge. Vi har smidt de to pågældende elever ud. Århus Købmandsskole accepterer ikke nogen form for voldelig adfærd og straffer det med bortvisning, udtaler skolens direktør, Gitte Nørgaard Nielsen.
- Men vi skal huske, at vi har over 17.000 elever og kursister, og det betyder, at vi også afspejler samfundet, når det af og til viser sine kedelige sider, fortsætter hun.
Hun opfordrer samtidig alle elever og lærere, der har spørgsmål eller føler sig utrygge, til at tale med deres kontaktlærer eller leder, når de møder tirsdag morgen. De, der er blevet truet, vil blive tilbudt krisehjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie