Håndgranat eksploderede mod rockerborg
Det var en håndgranat, som natten til torsdag blev kastet mod et tilholdssted for Bandidos i Holbæk. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ingen personer kom til skade, da håndgranat blev kastet i Holbæk. Politiet vil udvide visitationszone.
Det var en håndgranat, som natten til torsdag blev kastet mod et tilholdssted for Bandidos i Holbæk.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Eksplosionen har medført materielle skader på stedet, men ingen personer er kommet til skade ved hændelsen.
- Det er helt uacceptabelt, at vi nu har en hændelse i Holbæk, der under andre omstændigheder kunne have haft meget alvorlige følger.
- Hverken borgerne eller vi vil finde os i det - og det skal bringes til ophør, udtaler chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Specialister fra Nationalt Kriminalteknisk Center har taget del i undersøgelse.
Politiet vil senere torsdag nedlægge et egentligt opholdsforbud i forhold til Bandidos' opholdssted i Østerstræde.
Opholdsforbuddet bygger videre på det samlingsstedsforbud, som Holbæk Kommune indførte forleden.
Det betyder, at der med opholdsforbuddet ikke må opholde sig personer på stedet overhovedet.
Herudover overvejer politiet at udvide området for den allerede iværksatte visitationszone i Holbæk.
Den seneste tid har byen været præget af en del uro.
Det er politiets opfattelse, at uroen skyldes en konflikt mellem Bandidos og en gruppe personer med relation til Vangkvarteret i Holbæk.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde