Syd- og Sønderjyllands Politi har fundet den 15-årige Camilla Theilgaard Petersen, der søndag aften forsvandt fra sit hjem i Varde uden overtøj og på bare fødder.
Hun blev ifølge politiet samlet op af en bilist, der kørte forbi hende på landevejen, og som mandag formiddag har kontaktet politiet.
- Der er en person, der samler hende op i aftes, fordi hun ser lidt forkommen ud der ude på landevejen. Da han bliver klar over, at hun er efterlyst, kontakter han os, og vi kører ud til ham og hans kæreste, og der er hun så, siger Regin Torbensen fra Syd- og Sønderjyllands Politi, der ikke ønsker at oplyse, hvor politiet fandt pigen.
Pigen, der ifølge politiet er mentalt handicappet, gik hjemmefra søndag aften klokken 20.15. Hundepatruljer kunne følge hendes spor til krydset Vestre Landevej/Nymindegabvej, det såkaldte Tændpibekryds.
Politiet har ud over en enkelt pause ledt efter hende natten igennem.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker