Handlende fortier overfald og trusler
Det er langtfra slut med trusler mod erhvervsdrivende på Nørrebro, skriver Metroxpress.
Kilder, som avisen har talt med, oplyser, at mindst fire erhvervsdrivende over de sidste måneder har oplevet trusler og overfald fra bandemedlemmer, som ville have beskyttelsespenge.
Det er sket i området omkring Guldbergsgade på Indre Nørrebro.
Ingen af de lokale tør dog stå frem, men en lokal udlejer bekræfter over for Metroxpress, at han af samme grund har givet sine lejere lov til at ansøge om at sætte videoovervågning op.
- Jeg støtter dem fuldt ud, og jeg har også selv sat kameraer op, for det kan jo lige så godt gå ud over os, siger udlejeren Bjørn Moe og tilføjer, at han har lejere, der overvejer at sige deres lejemål op, hvis de ikke længere føler sig trygge i området.
Leder af Københavns Politis særlige bandeenhed Lau Thygesen lover, at man vil se nærmere på problemet og opfordrer til, at alle trusler meldes.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker