Hård kritik af Rigsadvokaten fra statsrevisorerne

Der er rundt om i landet stor forskel på, om folk, der anmelder en forbrydelse, får at vide, når politiet henlægger sagen. Og når politiet skriver til borgeren, er det ofte uforståeligt og uden en vejledning i, hvordan man kan klage.

Det fremgår af en ny beretning om politiets henlæggelse af straffesager fra statsrevisorerne.

Statsrevisorerne "finder det meget utilfredsstillende, at Rigsadvokaten har haft begrænset fokus på at sikre ensartet praksis på tværs af politikredsene for registrering af henlagte straffesager og orientering af de forurettede".

Når politiet modtager en anmeldelse, kan det indlede en efterforskning, eller sagen kan henlægges uden efterforskning.

Men en undersøgelse af fire politikredse viser, at de har vidt forskellig opfattelse af, hvornår der er indledt efterforskning i en sag, og Rigsadvokaten kritiseres for, at man ikke har defineret, hvornår der er tale om efterforskning.

Det betyder dels, at det er umuligt at opgøre, hvor mange sager der henlægges uden efterforskning, dels - og nok så alvorligt - at offeret ikke altid får en korrekt orientering om sagen.

Hvis politiet henlægger eller afviser en sag, skal offeret for forbrydelsen have skriftlig besked om det og en vejledning i, hvordan man klager over afgørelsen.

Men det sker ikke altid. Ofte modtager offeret blot en kvittering for anmeldelsen.

Den kan ifølge Dansk Sprognævn være svær at forstå og indeholde modstridende oplysninger. Og der gives ikke en vejledning i, hvordan man kan klage over afgørelsen.

Rigspolitiet medgiver, at den er svær at forstå og Rigsadvokaten vil i samarbejde med Rigspolitiet nu ændre teksten i anmeldelseskvitteringen.