Det skal fremover kunne give op til fem års fængsel at køre et andet menneske ihjel.
Justitsminister Brian Mikkelsen (K) er med en ny trafikpakke fra regeringen klar til at skærpe straffene for at køre vanvittigt i trafikken.
Straffen for uagtsomt manddrab kan i dag i de groveste tilfælde give op til tre års fængsel, men det skal fremover være op til fem år. Straffen for de lidt mildere tilfælde af uagtsomt manddrab ved spritkørsel skal give op til halvandet års fængsel. Det har indtil nu været op til et år.
Ministeren lægger samtidig op til en tredobling af straffen, når det gælder hensynsløs kørsel. I dag kan det give fængsel i to uger at køre væddeløb, chikanere andre trafikanter eller stikke af fra politiet. Det skal fremover give op til 40 dages fængsel, foreslår ministeren.
- Det er fuldstændigt uacceptabelt, at almindelige lovlydige borgere skal miste livet eller førligheden eller opleve det tragiske tab af et familiemedlem, fordi visse personer groft tilsidesætter både færdselslovens regler og hensynet til deres medmennesker, siger ministeren i en kommentar.
Brian Mikkelsen foreslår samtidig, at det kan koste kørekortet, første gang en vanvidsbillist kører alt for hurtigt.
Regeringen er også klar til at indføre alkolås for at hindre dømte spritbilister i igen at køre med alkohol i blodet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker