Hårdt angreb mod militære anklagere
Knapt var en officer tirsdag frifundet for grov pligtforsømmelse, før officerens forsvarer satte et hårdt angreb ind mod den militære anklagemyndighed.
- Vi burde overveje at nedlægge Forsvarets Auditørkorps og lægge det ind under en almindelige anklagemyndighed, siger advokat Torben Koch.
- Auditørerne er så ukyndige, at de er overflødige, fortsætter han.
- Den her frifindelse viser, at auditørkorpset ikke har de nødvendige forudsætninger for at forstå, hvad der foregår i forsvaret, hævder advokat Koch.
Derimod fastholder anklageren, viceauditør Kristian Kirk, at det var rigtigt at rejse tiltalen.
- Tiltalegrundlaget var bundsolidt, og jeg vil også rejse tiltale, hvis jeg fik sagen foran mig i morgen, siger Kirk.
Sagen i retten har været bemærkelsesværdig, fordi stort set samtlige vidner ikke har kunnet genkende de udsagn, som de er blevet refereret for i rapporterne.
Fænomenet har fået viceauditøren til at lufte sin mistanke om misforstået korpsånd.
- Jeg har aldrig oplevet, at så mange vidner ændrer forklaring på afgørende punkter som i denne sag, siger Kristian Kirk.
Det er uvist, om frifindelsen af officeren vil blive anket til landsretten.
- Vi ved endnu ikke, om vi vil anke dommen, men det står klart, at forklaringen fra kompagnichefen har været afgørende for rettens dom, siger Kristian Kirk.
Han henviser til en næstkommanderende i Afghanistan, der i retten sagde, at han blot havde givet en hensigtserklæring - og ikke en befaling - til den nu frifundne officer.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker