Hårfjerning startede brand

En 18-årig kvindes opvarmning af hårfjerningsvoks op i en gryde i en lejlighed på Fynsvej i Nykøbing endte mandag aften i en mindre brand.

Voksen blev nemlig vel rigelig varm og begyndte at brænde.
- I befippelse over den brændende gryde fik den unge pige væltet gryden, fortæller vagtchefen ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, tirsdag morgen.

Desværre ramte en del af den brændende voks den 18-åriges fod, og hun pådrog sig derved en lettere forbrænding.

Selve branden nåede kun at brede sig til en del af køkkenet i lejligheden og blev hurtigt slukket efter, at brandvæsnet blev alarmeret kort før klokken 21.
 

Foto: Per Houby, arkivfoto

Overophedet hårfjerningsvoks antændte i aftes en mindre brand i lejlighed i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret