Harmonikasammenstød på Farøbroen skabte lange bilkøer

Af Jakob Poulsen og Margit Olsen


OPDATERET FREDAG 16.00:
Tålmodighed er en dyd. Også fredag eftermiddag på motorvejen. Der er kilometervis af kø. Der er i øjeblikket mere eller mindre kaotiske tilstande på Sydmortorvejen. Køen starter et par kilometer nordfor Nørre Alslev.

To trafikuheld har mere eller mindre lammet trafikken. I sydgående retning er vejen spærret ved Rønnede-frakørslen på grund af en brand i en bus.

Ifølge politiets vagtchef er alle personer kommet ud af bussen, og så vidt vides skulle branden også være slukket. Man venter i øjeblikket på, at bussen bliver slæbt væk.

I nordgående retning er trafikken lammet på Farøbroen, hvor tre biler er stødt sammen på højbroen. Ifølge vagtchefen er der formentlig ikke nogen tilskadekomne, men der er sendt en ambulance til stedet.

Vagtchef Henrik Carlsen vurderede ved 15.30-tiden, at der ville gå et kvarters tid, før det nordgående spor bliver åbnet igen for trafik. Og kort før klokken 16 var afspærringen ifølge trafikken.dk ophævet, og trafikken kører atter på strækningen.

Også afspærrigen mellem Rønnede og Tappernøje, hvor den brændende bus lukkede motorvejen i det sydgående spor, ventes ophævet inden længe.

Læs også: Bus udbrændt på motorvejen

OPDATERET 16.00: Tre biler stødte sammen på højbroen.

Offentliggjort Sidst opdateret