Hashbilist med lille søn i bilen

Foto: DRESLING JENS

Havde søn på tre år med i bilen

Offentliggjort Sidst opdateret

En 25-årig mand fra Herlev havde sin lille søn på tre år med i bilen, da han torsdag aften blev standset af politiet på Gedser Landevej ved Væggerløse.

Manden var på Falster for at hente sønnen, der bor hos sin mor. Klokken 20.15 blev han standset af betjente, som mente, at han var påvirket af hash.

Den 25-årige blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Desuden har han et kørselsforbud, og han blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

Sønnen på tre år blev efter episoden på Gedser Landevej hentet af sin mor.