Hashsælgende knivstikker melder sig selv til politiet
Mistænkt kunne føle jorden brænde under sig og lod sig afhente af politiet på McDonald's i Helsingør.
En 16-årig dreng, som Københavns Politi mistænker for at have stukket en jævnaldrende dreng i låret med en kniv natten til lørdag, har søndag meldt sig selv til politiet.
- Han kunne mærke, at jorden brændte under ham. Så han ringede til politiet og sagde, hvor han var henne. Han befandt sig på McDonald's på Kongevejen i Helsingør, siger den centrale efterforskningsleder Dan Aakerhjelm Sørensen ved Københavns Politi til Ritzau.
Det var Nordsjællands Politi, der hentede den eftersøgte dreng på McDonald's, efter at han havde ringet til ordensmagten midt på eftermiddagen. En patruljevogn kørte ham direkte til hovedstaden, hvor Københavns Politi overtog sagen.
Det 16-årige offer blev stukket i låret med en kniv ved Vigerslev Station i København. Han gik sammen med sin kæreste og nogle efterskolevenner, da en person opsøgte dem og spurgte, om de ville købe noget hash.
Men det afslog efterskoleeleverne, hvorefter der opstod noget tumult, og den 16-årige blev stukket med en kniv.
Den anholdte dreng fremstilles mandag i Dommervagten i København. Det vides ikke, hvordan han stiller sig til sigtelsen, som lyder på kvalificeret vold.
Offeret er blevet syet i låret efter knivstikket, som viste sig ikke at være alvorligt.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker