En helt uventet gæst har tvunget betjente politigården i København til at dykke ned i gamle papirer. Efter at have været på flugt i 15 år har en mand valgt at melde sig selv i den store sag om smugleri af næsten seks ton hash på coasteren "Hela".
- Han har været efterlyst siden 1994, siger politikommissær Steffen Th. Steffensen i Københavns Politi.
En advokat ringede forleden til politiet og fortale, at hans klient var villig til at møde op. Den 57-årige mand har været eftersøgt både internationalt og herhjemme for at være den, der arrangerede smugleriet, som imidlertid blev forpurret, da myndighederne opbragte coasteren i Helnæs Bugt ud for Damsbo Strand på Sydfyn i april 1994.
12 blev dengang anholdt, men den mistænkte bagmand smuttede for ordensmagten. Hvad han har lavet siden, kan politikommissær Steffen Th. Steffensen ikke umiddelbart svare på.
- Han har erkendt medvirken til indsmugling af de godt seks ton, siger Steffensen.
En dommer skal fredag afgøre, om den 57-årige skal varetægtsfængsles.
I retssagen i 1995 blev otte dømt mellem to og seks års fængsel. Seks år var dengang den maksimale straf i hashsager.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker