Hastede mod "bygningsbrand": Vand blev ikke nødvendigt
Arkivfoto: Lolland-Falster Brandvæsen
Lolland-Falster Brandvæsen
Tirsdag kom en melding om bygningsbrand, og så tager brandvæsenet ingen chancer. Heldigvis viste det sig, at der ikke var noget ild.
En sprøjte og to tankvogne hastede tirsdag formiddag mod Købelev nord for Nakskov.
En melding om bygningsbrand tikkede ind klokken 11.04.
Heldigvis kunne indsatsleder fra Lolland-Falster Brandvæsen Anders Wede Andersen og resten af brandfolkene hurtigt konstatere, at der ikke blev brug for at rulle brandslangerne ud.
- Vi bliver mødt af ejeren ude ved ejendom og kan hurtigt konstatere, at det er et oliefyr, som ikke brænder ordentligt og derfor har skabt noget røgudvikling i bryggerset, siger indsatslederen.
Brandvæsenet fik luftet ud og sikret, at der ikke var noget ild løs.
- Vi åbnede en luge ind til kammeret og kunne konstatere, at der var slagget rigtig godt til. Jeg har bedt ejeren om at få tilset fyret, inden han fyrer videre i det.
- Så ikke noget brandslukning fra os. Vi var på stedet et kvarters tid, siger Anders Wede Andersen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker